Projektområde Skellerup
Nyborg Forsyning & Service arbejder på at udbrede fjernvarmen til Skellerup.
Tilslutning af Skellerup planlægges fra den eksisterende ledning ved Hindemaevej, Ullerslev, hvor varmen leveres fra Nyborg Forsyning.
Forsyningssikkerheden vil være stor i kraft af, at der er installeret nye kedler i varmecentralen i Ullerslev.
Fjernvarmeproduktionen i NFS’ forsyningsområde stammer primært fra overskudsvarmeproduktion fra lokale virksomheder. Det forudsættes at overskudsvarmeproduktionen kan forsyne 90 % af varmebehovet i Skellerup.
Området og potentialet fremgår af nedenstående billede.
Her kan du beregne din vejledende tilslutningspris for din ejendom. Du skal indtaste ejendommens BBR-areal i kvadratmeter og længde i meter fra vej til husmur. Beregningerne er kun vejledende.
Prisen for en tilslutning for et hus på 130 kvadratmeter og maks 20 meter stikledning er fx. 34.875 kr. samt 5.850,00 kr. pr. år i 10 år.*
*Regler og vilkår gælder.
For at projektet kan sættes i gang skal 60% af husstandene i området tilmelde sig til fjernvarme senest den 1. november 2024. Det sikrer en effektiv drift og dermed lavere priser på den lange bane.
Hvis du har tilmeldt dig via. formularen nederst på siden, vil du blive kontaktet af en medarbejder, når barometrene står på 60% og kort før gravearbejdet igangsættes. Her kontaktes du med henblik på at lave en aftale om fjernvarme til din bolig.
Her kan du downloade præsentationen som blev gennemgået til informationsmødet i Skellerup Forsamlingshus d. 28. august 2024. Tryk her for at downloade præsentationen.
Nedenfor finder du tre forskellige eksempler, der viser tilslutningsprisen for en bolig i det givne interval og med en given længde stikledning ved samlet betaling eller med 10-årigt afdrag.
BBR boligareal, m2 | Stikledningslængde, m | Tilslutningspris for udendørs etablering, inkl. moms | |
Kontant | Betaling v/10årig afdrag | ||
80 | 10 m | 59.000,- | Udbetaling: 23.000,- + 3.600,- årligt i 10 år. |
130 | 20 m | 93.375,- | Udbetaling: 34.875,- + 5.850,-årligt i 10 år. |
240 | 25 m | 152.000,- | Udbetaling: 44.000,- + 10.800,-årligt i 10 år. |
Øvrigt boligareal eller stikledningslængde | Beregn vejledende prisoverslag med vores beregner. |
*VVS-omkostninger til etablering indendørs og afkobling fra din nuværende varmeforsyning er ikke medregnet.
Download nedenstående regneark og lav dit eget estimat. De enkelte takstelementer fremgår af regnearkene. Fjernvarme drives som et kollektivt system og opererer uafhængigt af kapitalinteresser. Driften skal hvile i sig selv. Et eventuelt over- eller underskud indregnes i kommende års takster.
Dette regneark er ikke et tilbud. Der tages forbehold for fejl. Alle takster og priser i regnearkene er vejledende. Faktisk pris udarbejdes af NFS efter aftale.
Er din bolig opvarmet med naturgas, kan du sammenligne dine nuværende varmeudgifter med fjernvarmen. Downloadet regnearket nedenfor og sammenlign dine nuværende udgifter med fjernvarmen.
Dette regneark er ikke et tilbud. Der tages forbehold for fejl. Alle takster og priser i regnearkene er vejledende. Faktisk pris udarbejdes af NFS efter aftale.
Ønsker du at skrive dig op til fjernvarme, skal du udfylde nedenstående tilkendegivelsesformular. Før du udfylder, er det vigtigt at du læser forudsætningerne for tilslutning.
OBS: Ved at udfylde tilkendegivelsesformularen accepterer du, at du har læst forudsætningerne for tilslutning.
Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.
Tryk på knappen for at gå til vores driftkort og se aktuel driftsinformation i dit område. Tryk på en bobbel på kortet for at få mere information.