Regulativ for bundfældningstanke

Se regulativ for bundfældningstanke i Nyborg Kommune

§1. Formål

Regulativets formål er at sikre at tømning, transport og slutdisponering af affaldsprodukter fra bundfældningstanke sker på miljømæssig forsvarlig vis.

Med regulativet fastsættes pligter og rettigheder for berørte grundejere samt for spildevands-forsyningsselskabet NFS Spildevand A/S.

§2. Lovgrundlag

Regulativet er udstedt med hjemmel i:

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. med senere ændringer.

Lov nr. 460 af 12. juni 2009 lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love.

§3. Gyldighedsområde

Regulativet omfatter samtlige ejendomme med bundfældningstank i Nyborg Kommune.

Tømning af bundfældningstanke omfatter også ejendomme, hvor der er indgået kontraktligt medlemskab med NFS Spildevand A/S.

Ved mere end én bundfældningstank på ejendommen er samtlige bundfældningstanke om-fattet af tømningsordningen og der betales pr. tømning af bundfældningstank.

Tømningsordningen omfatter ikke nogen form for rensning eller vedligeholdelse af ejendommenes øvrige kloaksystem.

Tømning af samletanke samt ejendomme med tørkloset er ikke omfattet af tømnings-ordningen.

§4. Definitioner

Ved bundfældningstank til spildevand m.v. forstås enhver form for tæt, nedgravet beholder med afløb, som anvendes til opsamling af spildevand fra en ejendom. Bundfældningstanke skal være indrettet således, at den tilbageholder bundfældeligt slam og flydeslam fra det tilledte spildevand.

Bundfældningstanken skal enten være typegodkendt eller godkendt/accepteret til opbevaring af spildevand m.v. af NFS Spildevand A/S.

Tag- og overfladevand samt dræn må ikke tilledes bundfældningstanken.

§5. Tilslutningspligt

I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 kap. 15 er grundejere, som er omfattet tømningsordningen for bundfældningstanke, forpligtet til at deltage i ordningen efter de af NFS Spildevand A/S godkendte regler og takster.

§6. Tømning af bundfældningstank

Tømningen finder sted på et af NFS Spildevand A/S´ fastsat tidspunkt og ved en af kloakforsyningen udpeget entreprenør.

Ejerne får besked om tømningstidspunkt 1-2 uger før at entreprenøren foretager tømningen. Elektronisk varsling 2-3 dage før tømning kan fås mod ekstrabetaling.

Bundfældningstanke forud for pileanlæg, nedsivningsanlæg og sandfilteranlæg samt trixtank, septictank tømmes en gang årligt.

Såfremt en tanks kapacitet er mindre end 2 m³, skal antallet af tømninger forøges mod betaling efter regning. Det påhviler den enkelte grundejer for egen regning at rekvirere tømning i fornødent omfang udover den årlige tømning.

Bundfældningstanke ved minirenseanlæg etableret før 1. januar 2010 skal tømmes to gange årligt.

Tømninger foregår med en mobil afvandingsenhed, som fylder rejektvand tilbage i bund-fældningstanken. Hvis grundejer ikke ønsker at få tilbagefyldt med rejektvand skal dette meddeles entreprenøren forud for tømning.

Tilbagefyldning med rent vand skal ske hurtigst muligt af grundejer og for dennes egen regning og risiko. Da der ved høj grundvandsstand kan være risiko for opdrift af en tom tank.

Ved ejendomme med vanskelige adgangsforhold kan tømningen ske med mindre slamsuger-enhed.

Hvis tanken ikke er frilagt for tømning, når entreprenøren skal foretage den/de årlige tømning(er), opkræves ejeren for forgæves tømning.

Tømninger foretages i tidsrummet kl. 07.00 – 18.00 dog ikke på lørdage samt søn- og helligdage.

NFS Spildevand A/S varetager bortskaffelse, behandling og deponering af slam fra bundfældningstankene efter gældende regler herfor.

§7. Bundfældningstanke, deres placering og adgangsforhold

Det påhviler ejere af bundfældningstanke at overholde følgende:

Pladsen omkring tanken skal holdes ryddelig, så tømningen kan foregå uhindret.

Er ejendommen ikke beliggende ved offentlig vej, skal der være mulighed for, at slamsugeren kan vende ved ejendommen.

Det forudsættes, at afstanden mellem bundfældningstanken og kørefast vej ikke overstiger 50 m.

Private veje skal være kørefaste og kunne give uhindret adgang til tanken.
 
Afstande

Hegn og porte skal være åbne. Løse hunde skal holdes væk.

Tankdækslet skal være i eller over terrænhøjde eller gravet frit i forbindelse med tømning.

Dækslet kan være af beton, jern, letmetal, plast eller glasfiber. Dækslet skal kunne betjenes af én person. Ved ikke kørebanedæksler må vægten maksimalt være 25 kg. Ved kørebane-dæksler må vægten på dækslet max. være 50 kg og dækslet skal være placeret i terrænhøjde. Hvis dækslet er for tungt og dette skal håndteres af entreprenøren opkræves ejeren for dette.

Bundfældningstanken skal være tæt for udsivning og i funktionsdygtig stand, herunder skal T-rør, nødvendige skillerum og eventuelle pumper med tilhørende installationer være i orden.

§8. Grundejerens forpligtelser

Deltagelse i tømningsordningen fritager ikke den enkelte grundejer for:

  • I henhold til gældende love og bestemmelser, at sikre at bundfældningstankene fungerer forsvarligt.
  • Almindelig vedligeholdelse og reparation af ejendommens afløbssystem, herunder for egen regning at rekvirere tømning i fornødent omfang ud over den årlige tømning. Tømningen skal foretages af et godkendt slamsugerfirma.

§9. Betaling

Udgifterne til tømning og bortskaffelse af slam fra bundfældningstankene afholdes af grundejerne og opkræves af NFS Spildevand A/S.

Prisen for normal tømning, tømning uden for rute, forgæves kørsel, ekstra tømning samt tillæg for ekstra tankvolumen udover 4 m³ fastsættes en gang årligt af NFS Spildevand A/S og fremgår af takstbladet.

Hvis bundfældningstanken ikke er tilgængelig ved den årlige tømning, betales et bidrag for både forgæves kørsel samt for tømning på opsamlingsruten.

Hvor betingelserne i § 7 helt eller delvist ikke er opfyldt, og tømning derved giver anledning til væsentlige øgede omkostninger i forhold til det fastsatte tømningsbidrag, udføres tømningen efter regning.

Udgifter til tømning af bundfældningstanke på ejendomme med kontraktanlæg afholdes af NFS Spildevand A/S. Øvrige forhold omkring bundfældningstanken vedrører ejendommen, herunder tilgængelighed for tank, dæksel o. lign.

§10. Administration

Samtidig med at en ejendom får tilladelse til en ny bundfældningstank vil denne blive tilmeldt tømningsordningen.

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 20 kan tilladelser til bundfældningstanke til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Dette hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til fare for forurening ved vandforsyningsanlæg, ændret spildevandsplan, eller hvor hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt gør det nødvendigt.

Afmelding fra ordningen finder automatisk sted, når ejendommen tilsluttes et offentligt kloakanlæg, eller når boligen nedlægges.

Nyborg Kommune er myndighed for håndhævelse af bestemmelserne i dette regulativ.

NFS Spildevand A/S forestår at planlægge, administrere og føre tilsyn med tømningsordningen.

§11. Dispensation

Der kan normalt ikke dispenseres for regulativets regler.

Ved specielle forhold for bundfældningstanken f.eks. at denne ikke bliver benyttet i ét år kan der opnås fritagelse for ordningen. Der er dog tale om en tidsbegrænset fritagelse på maksimalt ét år med virkning fra anmodningstidspunktet.

Ansøgning om dispensation skal fremsendes skriftligt til NFS Spildevand A/S vedlagt begrundelse for ansøgning. En dispensation vil være betinget af et krav om dokumentation i hvert tilfælde.

§12. Overtrædelse

Overtrædelse af dette regulativs bestemmelser kan straffes med bøde i det omfang, overtrædelser omfattes af Miljøbeskyttelsesloven og de i medfør heraf fastsatte bekendtgørelser.

§13. Klager

Klager i medfør af dette regulativ rettes til NFS Spildevand A/S.

Afgørelser truffet af NFS Spildevand A/S i henhold til dette regulativ kan indbringes for kommunalbestyrelsen i Nyborg Kommune.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
 

§14. Ikrafttrædelse

Regulativet træder i kraft den 1. januar 2014.

Regulativet er godkendt i Bestyrelsen for Nyborg Forsyning & Service A/S den 22. oktober 2013. Regulativet er godkendt i Nyborg Byråd den 17. december 2013.

En del af din hverdag!

 Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.

 

Piktogrammer for nem sortering

Vidste du, at vi bruger de samme piktogrammer til affaldssortering, som flere og flere producenter trykker på deres emballage?
Vi gør det nemmere at sortere i din hverdag!

Få en gratis sms

Vidste du, at vi sender sms-besked ud når skraldemanden kommer? Du kan tilmelde dig her på siden.
Vi gør det nemmere at få besked i din hverdag!

Høj fødevaresikkerhed for drikkevand

Vidste du at Nyborg Forsyning analyserer vandet mindst 1 gang om måneden og overholder alle krav om fødevaresikkerhed?
Vi sikrer dig høj vandkvalitet i din hverdag!

Fjernvarmen er grøn

Får du fjernvarme fra Nyborg Forsyning, så er 96 % overskudsvarme fra byens produktionsvirksomheder.
Du får mere grøn energi i din hverdag!

Spildevand og vilde blomster

Vi bi-drager med vilde blomster, når vores grønne områder bliver til vild natur for at give plads til bier og sommerfugle.
Vi giver dig mere vild natur i din hverdag!