Spar på varmen

Der er god fornuft i at gå dine vaner og varmeinstallationer efter både for din økonomi og miljøet. Få gode råd og tips her og mærk effekten.

Der er god fornuft i at gå dine vaner og varmeinstallationer efter både for din økonomi og miljøet.
Følg rådene her og mærk effekten.

Tjek rumtemperaturen og radiatorernes varmefordeling, spar på det varme vand og gør hyppig udluftning til en god vane.


Rumtemperatur

  • Max. 21oC i stue, 19oC i køkken og 16-18oC i soveværelse er passende. For hver grad temperaturen hæves stiger forbruget med op til 5%.
  • Hold døre lukket mellem rum med forskellig temperatur, ellers føles luften fra kolde rum som træk i de varme.
  • Om natten og under bortrejse i længere perioder kan skrues lidt ned for varmen, men kun lidt. Bliver rummet for koldt går besparelsen tabt, når det igen skal varmes op. Af hensyn til risiko for fugt og skimmel må temperaturen aldrig komme under 16°C.
  • Tjek rumtemperaturen ved at hænge et termometer på en indervæg 1,5 meter over gulv. Aflæs temperaturen efter en time og reguler varmen til ønskede antal grader opnås.
  • Radiatorer i samme rum skal stå på ens trin. Brug altid alle rummets radiatorer for at opnå den bedste udnyttelse af varmen og undgå trækgener. Der er ingen besparelse i at skrue helt op for en enkelt radiator i rummet og lukke for de andre.

Radiator og termostater

  • Hold radiator og termostater fri, så luften kan cirkulere uhindret. Afdæk eller afskærm aldrig radiatorer med gardiner, møbler eller tøj.
  • Radiatorskjulere bør undgås, men skal de være der, er det vigtigt at de er udformet så luften kan cirkulere om radiatoren.
  • Hindres luftcirkulationen udnyttes varmen ikke optimalt, og er termostaten f.eks. dækket af et gardin registreres temperaturen bag gardinet og ikke i rummet.
  • Brug fjernvarme som opvarmning, hvor det er muligt. Fjernvarme er bedre for miljøet og 3 gange billigere end elvarme.
  • Tjek om radiatorerne virker som de skal, ved at de er varme foroven, hvor vandet løber ind og kolde i bunden, hvor det afkølede vand løber retur.
  • Tjek om termostaterne virker. Radiatorerne skal blive varmere, når der skrues ekstra op og omvendt når der skrues ned. Sker dette ikke, kan termostaten have sat sig fast. Prøv at ”motionere” termostaten ved at skrue helt op og i bund nogle gange. Læs mere i afsnittet “Termostater og radiatorer”.
  • Defekte termostater skal udskiftes med nye.  

Udluftning og indeklima

  • Luft ordentligt ud dagligt og få et bedre indeklima. Et udluftet rum er nemmere at opvarme, end et rum med høj luftfugtighed.
  • Skab gennemtræk 2 x 5 min. dagligt. 5 min. er nok til at skifte luften uden at møbler og vægge når at blive nedkølet. Men der skal gennemtræk til, et vindue på klem er ikke tilstrækkeligt.
  • Om sommeren skal udluftning af kældre ske tidlig morgen eller sen aften, da den varme luft i dagtimerne kondensere mod de kølige kældervægge.
  • Begræns de aktiviteter der afgiver fugt til indeklimaet. Tag korte bade, læg låg på gryder under madlavning og tør tøj i det fri.
  • Brug emhætten under madlavning. Tænd på laveste trin og skru helt op, når det oser eller damper. Lad emhætten forsætte på laveste trin 15 min. efter at maden er færdig.
  • For at emhætten virker bedst, skal den udsugede luft erstattes af ny. Lad en dør til et andet rum stå åbent, men ikke et vindue. Husk jævnligt at rengøre filtret.
  • Tænd for den mekaniske ventilation i badeværelset under badning og luft altid ud 5 min. efter. Sørg for at holde ventilationen fri for snavs.
  • Undgå at placere store møbler op ad kolde ydervægge, dette hindrer luftcirkulationen. Mørke skjolder og skimmel er tegn på for høj luftfugtighed og dermed dårligt indeklima.
  • Hav aldrig en rumtemperatur på under 16oC. Dug i kanterne på ruderne er tegn på for høj luftfugtighed. Fugten kan endvidere afsætte sig i ydervægge, gulve og lofter, hvor der skabes grobund for råd og svamp.
  • Hyppig udluftning af korte intervaller hjælper. Begræns samtidig indendørs tørring af tøj, lange bade etc.

Varmemåler, installationer og bygningsdele

  • Aflæs fjernvarmemåleren jævnligt og noter aflæsningen. Dette øger bevidstheden om varmeforbruget.
  • Normalt passer fjernvarmeanlæg sig selv, men utætheder kan opstå. Udover vandskade giver en lækage også en stigning i varmeforbruget.
  • Få boligen energiforbedret. Selv små tiltag kan have stor effekt som f.eks. isolering af uisolerede varmerør.
  • Undgå gulvtæpper, hvor der er gulvvarme, disse virker som et isoleringslag der hindrer varmen i at strømme op i rummet. Brug i stedet løse tæpper.
  • Termostater på gulvvarmen i de enkelte rum, gør det muligt at regulere varmen individuelt. Er der gulvvarme i hele huset, behøver der ikke at være ens temperatur i alle rum.

En del af din hverdag!

 Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.

 

Piktogrammer for nem sortering

Vidste du, at vi bruger de samme piktogrammer til affaldssortering, som flere og flere producenter trykker på deres emballage?
Vi gør det nemmere at sortere i din hverdag!

Få en gratis sms

Vidste du, at vi sender sms-besked ud når skraldemanden kommer? Du kan tilmelde dig her på siden.
Vi gør det nemmere at få besked i din hverdag!

Høj fødevaresikkerhed for drikkevand

Vidste du at Nyborg Forsyning analyserer vandet mindst 1 gang om måneden og overholder alle krav om fødevaresikkerhed?
Vi sikrer dig høj vandkvalitet i din hverdag!

Fjernvarmen er grøn

Får du fjernvarme fra Nyborg Forsyning, så er 96 % overskudsvarme fra byens produktionsvirksomheder.
Du får mere grøn energi i din hverdag!

Spildevand og vilde blomster

Vi bi-drager med vilde blomster, når vores grønne områder bliver til vild natur for at give plads til bier og sommerfugle.
Vi giver dig mere vild natur i din hverdag!