Genbrugsbyggemarked

Du kan som borger i Nyborg Kommune aflevere eller hente døre, vinduer, armaturer, havefliser eller lignende byggematerialer, der kan genbruges i det særlige hjørne "Giv & Tag"

For godt til at smide ud? Du kan aflevere eller hente brugte fliser, overskudstræ og vinduer på alle genbrugsstationer i Nyborg Kommune.

Cirkulær økonomi er ikke længere et begreb vi taler om, men noget vi handler på. Vi skal blive bedre til at bevare den højst mulige værdi for materialer og produkter til direkte genbrug, så vi undgår den lineære tankegang hvor vi producerer, forbruger og til sidst smider væk.

Nyborg Forsyning har gjort det nemmere for kunderne at genbruge overskudsmaterialer, i stedet for at lade ressourcerne havne i containerne. Du kan derfor give eller tage byggematerialer, og andre gode ting til hus eller have, i et særligt ”Giv & Tag”-område på genbrugsstationen.

Her kan man som borger i kommunen aflevere eller hente døre, vinduer, armaturer, havefliser eller lignende byggematerialer, der kan genbruges. Genbrugsbyttemarkedet bliver begrænset til byggematerialer, da det i forvejen er muligt at stille andre effekter til genbrug i foreningernes indsamlingsområder.

Af sikkerhedshensyn er det stadig ikke tilladt at fjerne ting fra andre containere på pladsen.

”Vi har lyttet til kundernes ønsker, og et genbrugsbyttemarked er i høj grad blevet efterspurgt” udtaler Nyborg Forsynings bestyrelsesformand Søren Svendsen. ”Derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores kunder et byttemarked, hvor gode ressourcer ikke går til spilde. Direkte genbrug er sund fornuft, og vi sparer dermed klimaet for produktion af nye materialer, forarbejdning og transport. Det giver god mening med et byttemarked, særligt på en genbrugsstation, som supplement til det gode foreningssamarbejde, som vi har en lang tradition for”.

Står du også lige og mangler en gammel stalddør eller skal have en ny rude i drivhuset, så kan du være heldig at finde det på ”Giv & Tag” genbrugsbyttemarkedet i Nyborg, Ullerslev eller Ørbæk.

En del af din hverdag!

 Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.

 

Piktogrammer for nem sortering

Vidste du, at vi bruger de samme piktogrammer til affaldssortering, som flere og flere producenter trykker på deres emballage?
Vi gør det nemmere at sortere i din hverdag!

Få en gratis sms

Vidste du, at vi sender sms-besked ud når skraldemanden kommer? Du kan tilmelde dig her på siden.
Vi gør det nemmere at få besked i din hverdag!

Høj fødevaresikkerhed for drikkevand

Vidste du at Nyborg Forsyning analyserer vandet mindst 1 gang om måneden og overholder alle krav om fødevaresikkerhed?
Vi sikrer dig høj vandkvalitet i din hverdag!

Fjernvarmen er grøn

Får du fjernvarme fra Nyborg Forsyning, så er 96 % overskudsvarme fra byens produktionsvirksomheder.
Du får mere grøn energi i din hverdag!

Spildevand og vilde blomster

Vi bi-drager med vilde blomster, når vores grønne områder bliver til vild natur for at give plads til bier og sommerfugle.
Vi giver dig mere vild natur i din hverdag!