Cirkulationspumpe

Der er på mange varmtvandsinstallationer monteret en cirkulationspumpe for at overholde kravet om, at der højest må gå 10 sekunder, før vandet er varmt fra hanen åbnes. Cirkulationspumpen er kun nødvendig i større villaer samt i ejendomme med fælles varmtvandsbeholder.

De fleste cirkulationspumper kører altid, selvom dette slet ikke er nødvendigt. Pumpen behøver kun at køre, når der er behov for varmt vand. D.v.s., at pumpen for det meste kan slukkes hele natten.

For at slukke cirkulationspumpen, hver aften og starte den igen om morgenen, vil det være mest praktisk med en ur-styring. Ur-styringer kan monteres af en elinstallatør i forbindelse med en eksisterende pumpe. Men det kan anbefales at købe en ny pumpe med indbygget ur og termostat.

Ur-funktionen benyttes til at indstille driftstiden med, det kunne være fra 06:00 til 21:00. Der spares i dette tilfælde 37,5 % af elforbruget til pumpen, men også ca. 1/3 af varmetabet fra cirkulationsrørstrengen.

Termostatfunktionen kan indstilles til mellem 35 og 65 °C. Indstilles den fx til 49 °C, betyder det, at pumpen kun er i drift, hvis temperaturen er under 49 °C.

Sommerlukning

Den 15. maj er det Danmarks nationale sommerlukdag. Det er tid til at lukke for varmen, for varmeregningens og miljøet skyld. 
Uanset om du bor i hus eller lejlighed er det nemt at spare på energien ved at sommerlukke.

5 minutter er hvad det tager for at spare op til 5% på varmeregningen. For et gennemsnitligt parcelhus i Nyborg, kan det give en besparelse på over 500 kr.

Der er forskel på hvordan du sommerlukker, afhængig af om dit anlæg er med eller uden blandesløjfe. Har du ingen cirkulationspumpe er anlægget uden blandesløjfe og der skal kun lukkes på sommerventilen.

Er der en cirkulationspumpe, er anlægget med blandesløjfe og der skal både slukkes for cirkulationspumpen til varmeanlægget og lukkes for sommerventilen.

Ikke alle anlæg er dog opbygget som afbilledet. Kontakt din VVSér eller NFS A/S hvis du er i tvivl, om hvordan du gør.


Tænd cirkulationspumpen af og til

Når et anlæg med blandesløjfe sommerlukkes, er det vigtigt at cirkulationspumpen tændes af og til. Står cirkulationspumpen stille i længere perioder kan den sættes sig fast.

For at undgå dette, er det en god ide at starte den 10 sekunder én gang om måneden i den tid, der er sommerlukket.

Hvornår skal der lukkes?

Der skal først sommerlukkes, når der ikke længere er behov for at have varme på nogen steder. For mange er dette d. 15. maj, mens det for andre er bedst at vente til starten af juni.

Har du en kælder, hvor der normalt er varme på for at undgå fugt, skal der kun sommerlukkes, hvis der er fundet en løsning til at sikre en fornuftig affugtning.

Pas på fugten

Sommerlukning stiller krav til god udluftning, særligt hvis det er en kold sommer. Mange nye ejendomme er velisolerede og manglende udluftning kan give fugtproblemer.

Vær opmærksom på at udluftning af kældre i sommerhalvåret skal ske på de tider af døgnet, hvor luften er kølig og kun i korte intervaller. Luftes ud i løbet af dagen vil den varme udeluft kondensere mod de kolde kældervægge og forværre fugtproblemer.

Det anbefales generelt at der opretholdes et godt indeklima. Et tegn på fugtproblemer kan være dug på ruderne.

En del af din hverdag!

 Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.

 

Piktogrammer for nem sortering

Vidste du, at vi bruger de samme piktogrammer til affaldssortering, som flere og flere producenter trykker på deres emballage?
Vi gør det nemmere at sortere i din hverdag!

Få en gratis sms

Vidste du, at vi sender sms-besked ud når skraldemanden kommer? Du kan tilmelde dig her på siden.
Vi gør det nemmere at få besked i din hverdag!

Høj fødevaresikkerhed for drikkevand

Vidste du at Nyborg Forsyning analyserer vandet mindst 1 gang om måneden og overholder alle krav om fødevaresikkerhed?
Vi sikrer dig høj vandkvalitet i din hverdag!

Fjernvarmen er grøn

Får du fjernvarme fra Nyborg Forsyning, så er 96 % overskudsvarme fra byens produktionsvirksomheder.
Du får mere grøn energi i din hverdag!

Spildevand og vilde blomster

Vi bi-drager med vilde blomster, når vores grønne områder bliver til vild natur for at give plads til bier og sommerfugle.
Vi giver dig mere vild natur i din hverdag!