Ledningsoplysninger
Hvor ligger kloakken, vandledninger og fibernet?
Anlæg og vedligeholdelse af forsyningsledninger er dyrt. For at undgå skader og dermed afbrydelser, er det lovpligtigt at indhente ledningsoplysninger før gravearbejde påbegyndes.
Ved beskadigelse af ledningsanlæg, holdes skadevolder ansvarlig.
Oplysninger om ledninger indhentes på www.ler.dk.
Nyborg Forsynings ledninger kan ses på vores forsyningsportal, hvor du kan tænde og slukke de forskellige ledningsarter og baggrundskort. Find frem til din adresse enten ved at zoome i kortet eller ved at søge en adresse. Forsyningsportalen fungerer bedst i en Chrome browser.
Nyborg Forsyning har fjernvarme-, kloak- og vandledninger samt signal-/fiberkabler i offentlig grund, som alle er registreret digitalt.
Derudover udstiller Nyborg Forsyning vandledningsoplysninger fra Aunslev Vandværk, Såderup Vandværk, Frørup Vandværk og Maemosens Vandværk.
Bemærk: Private stikledninger er kun registreret i begrænset omfang.
På eget ansvar
Brug af Forsyningsportalen er på eget ansvar. Nyborg Forsyning fraskriver sig ethvert ansvar. Hvis du skal være sikker på ledningernes placering skal du kontakte Nyborg Forsyning, dit lokale vandværk eller Nyborg Kommune inden du graver.
Hvor der findes koter på afløb, er disse angivet i DVR90. Koterne skal anses som vejledende og der skal nivelleres før endeligt projekt.
Bemærk: Fungerer bedst i en Chrome browser.
Her kan du se byggesagerne til dit hus. Vælg kommune, angiv adresse og tryk ”søg”. Du kan også logge ind, hvis du har en brugerkonto – så har du et væld af muligheder til din rådighed.
Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.
Tryk på knappen for at gå til vores driftkort og se aktuel driftsinformation i dit område. Tryk på en bobbel på kortet for at få mere information.