Introduktion til ny renovationsordning 2021

Bor du til leje, bedes du henvende dig til din udlejer vedrørende de nye affaldsbeholdere / bestilling af køkkenspand / udlevering af de grønne poser til madaffald.

Nu får du mere genbrug i din hverdag

Det bliver fremover nemmere at sortere affald til genanvendelse direkte ved husstanden.
Nyborg Kommune indfører ny affaldsordning.

Du kan se sorteringsguiden her


National mærkning

I den nye affaldsordning er beholderne udstyret med piktogrammer, der viser affaldstypen og en sorteringsvejledning på låget, så det er let at sortere affaldet. Uanset hvilken type beholder man har, skal alle fremover sortere ens i hele kommunen.

Herunder ses et eksempel på 240 liter beholder med 2 rum. Plast og mad- og drikkekartoner indsamles i samme beholder med 1 rum.

Du kan se beholderne på genbrugsstationerne i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk, samt i Nyborg Forsyning på Gasværksvej 2 i Nyborg.


Du får 3 nye beholdere og en rød kasse

Beholder 1:
Restaffald
Madaffald

Beholder 2:
Plast
Mad- og drikkekartoner

Beholder 3:
Papir og småt pap
Glas og metal

Rød kasse: Farligt affald

Du kan finde en oversigt over størrelserne på beholderne her


De nye affaldsbeholdere

Vi har på forhånd valgt den størrelse af affaldsbeholdere, som matcher bedst dine nuværende/gamle affaldsbeholdere. De 3 typer af affaldsbeholdere er obligatoriske og kan ikke fravælges.


Haveaffaldsordning

Du har mulighed for at tilmelde dig afhentning af haveaffald. Denne ordning er en tilkøbsordning, som du betaler separat for.

Haveaffald tømmes hver 14. dag i perioden fra 1. marts til og med 30. november.

Affaldsbeholderen til haveaffald er en 140 liter grøn beholder. Har du ikke allerede en grøn 140 liter beholder fra Nyborg Forsyning, kan du bestille en via dit unikke login der følger med Eboks brevet.


Tekstiler

Tekstiler vil blive indsamlet i poser. Ordningens indførselsdato er fortsat ukendt. Du vil modtage mere information, når ordningen iværksættes.

Læs mere om indsamling af tekstiler her


Hvem skal sortere?

Den nye affaldssortering gælder alle husstande i Nyborg Kommune, herunder boligforeninger, institutioner, landbrug og erhverv. Sommerhuse er også omfattet af den nye affaldsordning.

Vi skal mindske miljø- og klimabelastningen ved at øge genanvendelsen af affaldet. I 2020 genanvendte vi i Nyborg Kommune 48% af husholdningsaffaldet. Vi har brug for din hjælp til at sortere mere, så vi kan spare på ressourcerne og passe på miljøet.


Med den nye affaldsordning forventer vi at kunne leve op til kommende EU-krav, nationale mål og ikke mindst kommunens egen vision om omstilling til en mere cirkulær økonomi og en klimaneutral affaldssektor.

God sorteringslyst!

Venlig hilsen Nyborg Forsyning

En del af din hverdag!

 Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.

 

Piktogrammer for nem sortering

Vidste du, at vi bruger de samme piktogrammer til affaldssortering, som flere og flere producenter trykker på deres emballage?
Vi gør det nemmere at sortere i din hverdag!

Få en gratis sms

Vidste du, at vi sender sms-besked ud når skraldemanden kommer? Du kan tilmelde dig her på siden.
Vi gør det nemmere at få besked i din hverdag!

Høj fødevaresikkerhed for drikkevand

Vidste du at Nyborg Forsyning analyserer vandet mindst 1 gang om måneden og overholder alle krav om fødevaresikkerhed?
Vi sikrer dig høj vandkvalitet i din hverdag!

Fjernvarmen er grøn

Får du fjernvarme fra Nyborg Forsyning, så er 96 % overskudsvarme fra byens produktionsvirksomheder.
Du får mere grøn energi i din hverdag!

Spildevand og vilde blomster

Vi bi-drager med vilde blomster, når vores grønne områder bliver til vild natur for at give plads til bier og sommerfugle.
Vi giver dig mere vild natur i din hverdag!